Ellehammervej 1, 7430 Ikast Man–tors 07:30–16:30 · Fre 07:30–14:00 77 77 74 30
Bosch Car Service
Ikast
Autoservice
Dine oplysninger

Fortrolighedspolitik

Her står kort og på almindeligt dansk, hvad vi gemmer, hvorfor vi gør det, og hvordan du får det slettet igen.

Hvem er ansvarlig?

Ikast AutoService, Ellehammervej 1, 7430 Ikast, CVR 29971625. Du kan altid fange os på 77 77 74 30 eller ikast@ikastautoservice.dk.

Når du skriver til os

Skriver du til os på ikast@ikastautoservice.dk, bruger vi dine oplysninger til at svare dig og finde en tid til din bil. Mailen ligger i vores mailboks, indtil vi ikke længere har brug for den, og du kan altid bede os om at slette den.

Booker du en tid online gennem Bosch Car Service, behandler Bosch oplysningerne efter deres egne regler. Læs mere på Bosch Car Service' side om databeskyttelse.

Mails til kunder og nyhedsbrev

Har du haft din bil hos os, har vi din mail fra ordren eller fakturaen. Den bruger vi til at give dig besked om ting, der har med værkstedet og din bil at gøre, fx nyt navn og nye kontaktoplysninger, og med få mails om året om dækskift og service. Grundlaget er, at du er kunde hos os (markedsføringslovens § 10, stk. 2, og vores legitime interesse efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).

Tilmelder du dig på hjemmesiden, sker det med dit samtykke. Du får først en mail, hvor du bekræfter, at det er dig.

Mailene sendes for os af webbureauet Kinly og mailtjenesten Brevo (Frankrig, EU). Begge må kun bruge oplysningerne til at sende vores mails, og vi har en databehandleraftale med dem. Vi gemmer kun din mail, dit navn og hvornår du sidst var hos os. Nederst i hver mail kan du afmelde dig med ét klik. Så gemmer vi kun din mail på en spærreliste, så vi ikke kommer til at skrive til dig igen. Én gang om året rydder vi listen og sletter dem, der ikke har været kunde hos os i fire år.

Statistik og cookies

Vi bruger Google Analytics og PostHog til at se, hvor mange der besøger siden, og hvilke sider de kigger på. Det hjælper os med at gøre siden bedre.

Ser du en video på siden, bliver den først hentet fra YouTube, når du klikker på play. Indtil da sætter YouTube ingenting.

Dine rettigheder

Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, få dem rettet, eller få dem slettet. Skriv til ikast@ikastautoservice.dk, så finder vi ud af det. Du kan også klage til Datatilsynet, hvis du mener, vi behandler dine oplysninger forkert.

Bosch Car Service

Vi er et Bosch Car Service-værksted. Boschs egne regler for databeskyttelse gælder for boschcarservice.com og de tjenester, Bosch selv driver. Dem kan du læse her: Boschs databeskyttelse og Boschs juridiske forhold.

Senest opdateret 25. september 2026.